Poul Anker Bechs Vej 72-112, Aalborg SV

FULDTEGNET

Nøgletal:

Poul Anker Bechs Vej 72-112, Aalborg SV

Købesum
54.600.000 kr.
EJENDOMMENS STARTAFKAST:
6,91 % før skat og uden idnregnet værdistigning
KØBESUM PR. BOLIG:
2.600.000 kr.
INDSKUD (10 % ANDEL)
1.860.000 kr.
KØBESUM PR. m2:
22.600 kr.
BOLIGAREAL:
2.414 m2 (ekskl. carporte og depotrum)

Om ejendommen

Ejendommen blev opført i 2018. Den er tegnet af KPF Arkitekter A/S og bygget af A.F. Ejendomme ApS og består af 21 rækkehuse, der er opført i 2 plan. Alle rækkehusene er 3-værelsesrækkehuse.

 

Om rækkehusene

Rækkehusene er velindrettede med lyse materialer og en god rummelighed. De indeholder i stueplan entre, køkken alrum, en lille gang, opholdsstue med udgang til terrasse, toilet samt et lille disponibelt rum under trappen. På 1. sal er der et dejligt badeværelse med fin bruseniche, soveværelse med udgang til altan samt 2 værelser.

Der er et godt materialevalg med hvide køkken- og badeværelseselementer fra Vordingborg Køkkener. Den nordiske stil følges med hvidmalede vægge og lyse trægulve.

Der er klinker på gulvet i entréen og badeværelserne. I disse rum er der gulvvarme.

Af hvidevarer er køle/fryseskab, opvaskemaskine, induktionskogeplader, indbygningsovn, vaskemaskine og tørretumbler. Alle er mærket Siemens. Herudover emhætte af mærket Thermor.

 

Udendørsarealer

Alle rækkehusene har egen carport på 13 m2 og et udhus på 3 m2. Udhus og carport med hegn er med til at afskærme bygningerne. Adgangsvejen til husene er bred og beplantet med smågrønt.

 

Lokation

Rækkehusene er beliggende i et børnevenligt kvarter tæt på naturskønne områder og daglige fornødenheder. Børnepasning, skole og sportsfaciliteter findes i umiddelbar nærhed til adressen. Der er kort afstand til både Hasseris Bymidte, Aalborg Centrum og Aalborg Storcenter.

I Hasseris-området og lokalt til Aalborg Centrum er infrastrukturen god. Det er nemt at komme rundt på cykel, i bil eller med bus. Der bliver løbende lavet forbedringer for at dække det stigende befolkningstal i området. Det seneste initiativ er en ny planlagt rute for +bussen. Motorvejen nås på ca. 6 minutter.

 

Om Aalborg

Der er flere årsager til, at Aalborg og omegn er attraktiv. Med skov, fjord og mange arbejds- og uddannelsesmuligheder er byen populær blandt danskerne.

Aalborg har ca. 217.000 indbyggere og er dermed Danmarks fjerdestørste by og tredjestørste kommune, samt en populær universitetsby med 25.000 studerende. Byen er i en rivende udvikling og har et højt investeringsniveau i såvel byudvikling som infrastruktur. Dette omfatter bl.a. udvikling af byens havnefront, bymidte, infrastruktur med +bus, førerløs bus, kulturbroen og tog til lufthavnen, investeringer i byens arkitektur.

Aalborg er lykkedes med at tiltrække mange virksomheder gennem de seneste år. Mere end 10.000 virksomheder holder til i byen og skaber omkring 110.000 private og offentlige arbejdspladser. Informations- og kommunikations- og sundhedsteknologi, bæredygtighed, vindenergi, fjernvarme og intelligent logistik er Aalborgs styrkeområder.

Hasseris har altid været et populært sted at bo, og gennem de sidste 10 år er området udbygget. På engene i Hasseris er der bygget både parcelhuse og rækkehuse. Disse områder er også populære og tiltrækker nye indbyggere. Området rummer masser af muligheder for gåture i naturskønne omgivelser bl.a. til Kridtgraven og Limfjorden.

Indkøbsmulighederne er mange. Hasseris Bymidte er hyggelig med flere dagligvarebutikker, en populær slagter og forskellige butikker. Derudover er det tæt på Aalborg Storcenter, der har et stort udvalg af butikker og biograf. Ligesom der heller ikke er langt til Aalborg Centrum.

Både Danmarks Statistik og Aalborg Kommune forventer en positiv befolkningstilvækst.

 

AIF nr. 24822

 

INTERESSELISTE


Få direkte besked, når vi åbner for
investering i nye projekter.

 

Bliv skrevet op på
vores interesseliste i dag -->

 

Fair i navn og i handling

 

FairPart = Fremtidigt Afkast for Investorer med det
Rigtige match – i Partnerskab med andre